Forberedelse

 

 

 

   

At købe og have båd i Middelhavet er ikke så svært, som man umiddelbart skulle tro.

 

Det er selvfølgelig en fordel at kunne sejle, men masser af erfaring overtrumfes til enhver tid af sund fornuft, google, snak med andre sejlere og learning by doing.

 

Vores prioritering i processen har været:

 

  • Find en mægler man kan stole på. Vi lejede en båd ved Pinnacle Yachts året før vi købte. Primært for at sejle, men også for at "cleare" mægleren.
  • Køb en udlejningsbåd. De har sejlet meget og er slidte, men man får meget båd for pengene (de fleste skiftes ud efter 6-7 år).
  • Køb en båd man har råd til. Hellere gå på kompromis med plads/udstyr end få noget man ikke har råd til. Man får skræmmende meget båd for under 300.000 kr.
  • Bliv i det østlige Middelhav (Grækenland/Tyrkiet evt. Italien/Tunesien). Her er det billigst og naturen er super.

 

men pas på !

man bliver afhængig.